Milestone Systems - The Open Platform Company
Language Where to buy Downloads Login Software Registration

Sådan ansøger du

Når du ansøger om et job i Milestone Systems, forventer vi at modtage en motiveret ansøgning og et CV.
Du må også meget gerne vedlægge andre bilag, som du mener, er relevante i forhold til at vurdere dig til den konkrete stilling, som f.eks. eksamensbeviser og referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. I bunden af alle stillingsopslag finder du en ”Søg dette job” knap, som du skal benytte for at kunne sende os din ansøgning.

Vær opmærksom på, at alt korrespondance i forbindelse med din ansøgning vil foregå per mail.

Din ansøgning
I din ansøgning er vi interesseret i at høre om din motivation for at søge det pågældende job, din uddannelsesbaggrund og relevant joberfaring. Vi vil også gerne vide, hvorfor du gerne vil arbejde for os.

En god tommelfingerregel i forhold til ansøgninger er ’don’t say it – show it’. Det vil sige vis gennem eksempler, at du har de rette personlige og faglige kvalifikationer for at kunne bestride jobbet. 

Dit CV
Formålet med dit CV er at give et kronologisk overblik over din karriere og dit uddannelsesforløb.

Søger du en teknisk stilling er det relevant at inkludere en oversigt over f.eks. programmeringssprog og software/hardware, som du har erfaring med.

Vi vil også gerne vide, hvilke udenlandske sprog du taler, og på hvilket niveau.

Husk også at oplyse dit navn, fødselsdato, adresse og e-mail.